Automatikcenteret mener

Automatikcentret ApS

Jama-IT sparer os for tid og penge

I 2013 stod Automatikcentret ApS for at skulle udskifte deres server. Ejer Robert Thorsen fortæller: ”Vi kendte i forvejen Jørgen og Jama-IT fra et erhvervsnetværk. Så det lå ligefor at spørge ham, om han ville komme med et oplæg til vores opgave.”

Vi stod ikke stille

Vi indledte med en snak, og Jørgen kom med en ide til, hvordan det kunne sættes op. Han analyserede det gamle system og forklarede, hvad det havde af mangler. Da vi først var enige, satte vi gang i processen, og han lavede det. Han kom med en ide til, hvordan vi kunne gøre det smartere. Så var det jo bare at komme i gang.”, siger Robert Thorsen med et smil.

Han fortsætter: ”Først brød vores gamle server ned, og Jørgen fiksede den midlertidigt. Så mens vi håbede på, at den levede videre, begyndte Jørgen at bygge en server op ved siden af. Vi kom med input, og han kom ret hurtig med en ide til et nyt e-mail-system. Så nu har vi Office 365, og det hele er i skyen. Vi er ret afhængige af, at serveren dur, for den er motorvejen ind til virksomheden. Vi stod ikke stille, da der blev skiftet ud.

Med et serverskifte er der naturligvis lidt, som skal ændres på. Robert Thorsen forklarer: ” Vi er gået fra pc-miljø til et servermiljø, og noget af det software, vi bruger, skulle så i samme omgang omskiftes. Så nu er næsten alle rykket op i servermiljøet. Det giver os mulighed for at tilgå samme miljø, uanset hvor vi er i verden.

Høj faglighed og dygtighed

Vi står selv for den daglige drift, herunder opdateringer og back-up. Den tid vi har, bruger vi selvfølgelig selv, men når det er tungt og vidensmæssigt, lader vi Jørgen gøre det. Så sparer vi tiden på det og kan betjene vores kunder, mens han gør det hurtigt og sparer os for tid og penge.”, siger Robert Thorsen.

Hvorfor skal andre vælge Jama-IT, når de står for at skulle skifte deres server ud?
Robert Thorsen er sikker i sin sag: ”Det er den høje faglighed og dygtighed. At Jørgen er villig til at finde svar på det, han ikke lige har løsningen på med det samme. Han er meget reel omkring, hvad vi egentlig kan, når vi spørger. Vi får ikke en teknisk udredning, som vi ikke kan bruge til noget, han bruger det sprog, vi forstår. Og så er hans analytiske evner rigtig gode.

En løsning, der holder i længden

Der er to ting, som Robert Thorsen vægtede højt ved den nye server: ”At få en løsning, der holder i længden, og mindst mulig nedetid. Det har været det allervigtigste for os. Vi har ikke oplevet at miste plads eller haft nogen former for problemer med den del, Jørgen har håndteret.
Han fortsætter: ”I dag tager vi Jama-IT ind efter behov. For et halvt års tid siden tjekkede Jørgen fx op på, om vi var i risikozonen for at blive hacket. Han kom med en liste over, hvad han havde gjort, og hvad vi gjorde forkert. Nogle ting rettede han, andre kunne vi selv rette. Det var et serviceeftersyn. Erkender vi, at det er en større opgave, end vi selv kan løse, så kommer han på banen igen.

Robert Thorsen runder af med ordene: ”Vi forventer, at Jama-IT også i fremtiden løser opgaverne, som vi gerne vil have det. Vi bliver da af og til kontaktet af andre, men det er ikke interessant for os.

 

Om Automatikcentret ApS:

Automatikcentret ApS er en handels- og ingeniørvirksomhed, der henvender sig til vvs-branchen. Virksomheden er distributør af Honeywells produkter til vand-, varme- og ventilationsanlæg og kan tilbyde levering af komponenter til mindre og mellemstore CTS-systemer, samt varme- og ventilationsanlæg generelt. I 2016 begynder virksomheden at sælge komponenter fra Honeywells brand Homeexpert, der henvender sig direkte til forbrugeren. Læs mere om Automatikcentret på www.automatikcentret.dk